FollowMe lampen er skabt af den spanske designer Inma Bermúdez for Marset Barcelona. Inma fik inspirationen til lampen i de landlige omgivelser omkring hjemmet udenfor den spanske provins Valencia. Her opdagede hun at hønsene på gården sov på appelsintræernes grene, og tænkte at det kunne være sjovt hvis de havde en lampe med op i træerne.

Når du designer, genererer du billeder i dit hoved; du drømmer lidt.

Inma Bermúdez

Lampen kombinerer bevægelsesfriheden fra de gamle lanterner med den moderne LED teknologi. FollowMe lampen er bærbar og har et genopladeligt batteri.

For Inma var det vigtigt at designet gør det klart at det er en bordlampe, men at den samtidig har en mobilitet og funktion – også i de omgivelser hvor der ikke lige er en stikkontakt i nærheden. FollowMe kan lyse op både indendørs og udendørs, lampen kan ikke tåle vand som en udendørslampe, men kan sagtens tages med på terrassen eller i haven, også selv om det drypper lidt.

Follow Me bordlampe

Follow Me bordlampen fra Marset

Den fine lille messingknap på lampens fod har indbygget lysdæmper med 3 lys niveauer.

FollowMe detaljer på lampe

Detaljer i messing

Batteriet i lampen holder til omkring fem timers brug ved den højeste lysstyrke, dog kan levetiden nå helt op på 20 timer hvis FollowMe dæmpes til hyggebelysning.

Håndtaget i eg, den hvide lampeskærm i polycarbonat, og de flotte detaljer i messing gør FollowMe til en helt unik designgenstand der pynter selv når lampen er slukket.

FollowMe lampe på havebænk

FollowMe

Spørgsmålet melder sig om man kan have FollowMe lampen i fred. Den kan hurtigt bliver børnenes favorit om natten, eller når de bygger hule under spisebordet.

Batteriet i lampen har USB port, og der medfølger naturligvis kabel og oplader.

Lampen kan naturligvis købes i vores webshop. Her kan du se FollowMe i shoppen.

Inma Bermúdez er uddannet ved University Cardenal Herrera CEU. Hun har arbejdet med flere tyske designhuse, herunder IDEA og BUSSE DESIGN. Inma arbejder jævnligt sammen med IKEA og den spanske porcelænsproducent Lladró