Frandsen Lighting er levende dansk design historie. Benny Frandsen designer i 1968 sine første lamper i hjemmets kælder i Skanderborg. Det hele starter med geometriske lamper, som han har en stor forkærlighed for. Dog står det hurtigt klart for Benny at han ikke kan sælge lamperne. Gennembruddet for Frandsen kommer da han begynder at designe lamper med bløde og runde linjer.

Ball, en moderne klassiker

Med det afsæt bliver Ball lamperne fra slutningen af tresserne et af Frandsens første runde lampedesigns. Ball lamperne rammer tidsånden med det enkle og funktionelle design. Ball magnetlamperne skal senere vise sig at blive en moderne klassiker.
De første Ball lamper blev produceret i tidstypiske farver som mørkebrun og orange, men er siden da blevet relanceret i et væld af farver.

Frandsen Lighting Ball væglampe i grå

Ball væglampe med mat grå finish

Se udvalget af Ball væglamper i vores webshop.

Det lille kælderforetagende udvikler sig hastigt, og Benny Frandsen får succes som lampedesigner. Inden længe står han i spidsen for en anerkendt virksomhed.

Frandsen Lighting

I starten af halvfemserne ændrer handelssituationen sig fra de små belysningsforretninger til kædeforretninger. For at virksomheden kan fortsætte med at vokse, og kunne klare sig på markedet indser Frandsen at det er på tide at finde en fusionspartner.
I 1993 sælges firmaet til Friis koncernen, som fusionerer det med Lyskilde i Brædstrup og som så bliver ført videre under navnet Frandsen Lyskilde. Her bliver Benny Frandsen administrerende direktør i en årrække, hvor omdrejningspunktet primært er produktion af private label lamper. Da Friis Koncernen lukker i 1996 beslutter Frandsen at købe lampevirksomheden for at vende tilbage til rødderne, og reetablerer dermed Frandsen Lighting som en designvirksomhed.

Frandsen Lighting Ball i kobber med håndtag

Frandsen Ball pendel i kobber

Speciel udgave af Ball pendlen i kobber med håndtag så lampen kan vippes. Se den i vores webshop.

I dag står Frandsen Lighting bag nogle af tidens mest populære designerlamper, kontinuerligt udført i en tilfredsstillende kvalitet. Udover Benny Frandsens eget design, samarbejder virksomheden med en række danske og udenlandske designnavne. Frandsen Lighting har desuden også en kollektion af Verner Pantons klassikere i deres sortiment.

Frandsen Ball væglampe amt grøn

Ball væglampe i mat grøn

 

Se vores sortiment af Frandsen Lighting lamper i vores webshop.