Vedelform fangede mit blik, som et lille mirakel af en lampe på Design Trade i januar måned –  hvor den i øvrigt stod ud mellem et hav af pladder, som vi ikke behøver at nævne. Jeg er personligt ikke et sekund i tvivl om at Vedelform bliver en succes. Indrømmet, det ville ikke være første gang at jeg tager fejl, men Synnøve Vedels design er så stramt og enkelt, kombineret med en organisk lethed, at det taler lige ind i vores nordiske designtradition.

I Vedelform lampen fornemmer man tydeligt Synnøve Vedels baggrund i arbejde med tekstiler. Udført i ét stykke langt rektangulært semitransparent plast, udgør Vedelform lampen nærmest en knude bundet eller foldet om sig selv. Designet i 70´erne, med en for mig at se klar reference til Le Klint i materialevalget.

Gammelt billed af Vedelform lampen

Gammelt billed af Vedelform lampen

Vedelform lampen har dog sit helt eget enkle udtryk, der tydeligt adskiller den fra Le Klints univers af komplekse foldeteknikker. Set fra siden på langs giver Vedelform lampen, trods sine bløde linjer associationer til en nærmest matematisk elegance.

subtilt er ofte hvad der er brug for i et landskab af højtråbende lamper

Vedelform lampen bliver aldrig den lampe, du viser frem til vennerne mens du populært sagt går rundt og sparker til dækkene. Den imponerer ikke på hverken specifikationer eller pris. Det er lampen der glider ind over spisebordet, i entréen og bliver der som var den der altid. Mange vil gå forbi den uden at bemærke dens subtile tilstedeværelse. Men subtilt er ofte hvad der er brug for i et landskab af højtråbende lamper der skriger deres tilstedeværelse til alt og alle i rummet.

Vedelform lampe

Vedelform

Vedelform fås i tre størrelser og fungerer fint både alene, eller i klynger af to eller tre i lidt større rum, over trapper eller reposer. Den mindste model kan sågar fint ligge på en hylde, eller måske i din Montana reol. Lamperne leveres med farvet stofledning i rød, sort, hvid, orange eller pink. Vi har i første omgang taget lamperne hjem med sort stofledning, men vi kan naturligvis levere dem i alle farverne. Her kan du se Vedelform lamperne i vores shop.

Hvid Vedelform lampe

Dansk design siden 1972

Synnøve Vedels lamper er sat i produktions af hendes datter Kjerstin Vedel, under navnet Vedelform.